Massage

Hvad er massage?

De fleste har prøvet at have muskelspændinger eller myoser et eller andet sted i kroppen. Myoser er små eller større ømme områder i musklerne, som føles som små hårde ”kugler”, hvor affaldsstoffer fra musklernes stofskifte har ophobet sig. Denne ophobning af affaldsstoffer sker, fordi der ikke er tilstrækkelig gennemstrømning af blod i den pågældende del af musklen.

Blod fører både ilt og næringsstoffer til musklen, men også affaldsstoffer og CO2 væk fra musklen. Når der ophobes affaldsstoffer i musklen, går musklen ind i en blivende spænding, som gør det vanskeligt for kroppen at genoprette den rette balance i musklen.

Grunden til at der opstår muskelspændinger kan for eksempel være dårlige arbejdsstillinger, stress, smerter, overdreven eller forkert brug af musklerne. Symptomerne fra spændingerne varierer i forhold til hvor de sidder og hvor spændte musklerne er, men ofte vil der være en eller anden form for smerte forbundet med spændingerne.

Der er altid en grund til muskelspændinger, og hvis man ikke gør noget ved dem, så vil de komme tilbage. Hos os er massøren uddannet fysioterapeut og kan hjælpe med at finde årsagen og hjælpe med at fjerne den. (link fys) Det kan indebære ændringer i livsstil og arbejdsholdning, øvelser til at forbedre muskelbalancen eller en tur til kiropraktoren for at fjerne blokeringer i nervesystemet. (link kiro). Hvis psykiske belastninger som fx stress eller angst udløser spændingerne, skal du måske prøve klinisk hypnose.

Ved at give massage kan man:

  1. Stimulere musklen til at slappe bedre af. Herved mindskes stofskiftet i musklen. Iltbehovet sættes ned, og der produceres færre affaldsstoffer.
  2. Blodgennemstrømningen i muskelvævet øges. Herved kommer der mere ilt og næringsstoffer til problemområdet. Dette bevirker at affaldsstofferne kan transporteres væk via blodbanen. Det betyder, at der igen bliver et sundt kemisk miljø i musklen.

Dit tværfaglige team

Vi arbejder sammen

Vi bruger hinanden på tværs af faggrupperne. Både fysioterapeuter, kiropraktorer og massør

Send os en besked

Als Kiropraktor Center ApS, Østergade 3, 6400 Sønderborg
Mandag, Tirsdag og Torsdag: 08-17, Onsdag: 08-14, Fredag: 08-15